www.scan.dk                         Choose language

Siden firmaets grundlæggelse i 1978 har Scan A/S haft tradition for af producere brændeovne af højeste kvalitet. Udgangspunktet for etableringen af en af Danmarks største producenter af moderne brændeovne, som sælges under varemærket Scan, var en kombination af dansk design, håndværk og dygtigt ingeniørarbejde. Siden opstarten i 1978 i Odense med kun tre medarbejdere har Scan A/S udviklet sig til en nytænkende, international koncern med flere hundrede ansatte og forhandlere i hele verden.

 

Vi opfatter ikke et ildsted kun som værende en varmekilde, men også som en kilde til glæde og inspiration i hjemmet.  I generationer har mennesket levet med og rundt om ilden, der dækker et basalt behov dybt forankret i os alle sammen.  Som producent tager vi dette behov alvorligt samtidig med, at vi lægger vægt på vor tids krav til et godt design, miljøhensyn, sikkerhed og ren forbrænding. Derfor har en lang række Scan-brændeovne også fået det officielle nordiske Svanemærke, der gør, at du kan fyre med ren samvittighed. 

 

Vores fabrik ligger i Danmark, hvor vi har 100% kontrol med råvarerne, produktionen samt det færdige produkt. Således sikrer vi vore kunder en positiv oplevelse mange år frem i tiden.

 

Ideen til at producere et dansk kvalitetsprodukt med fokus på design og smarte detaljer har vi haft lige fra starten, og disse værdier er stadig nogle af vore kerneværdier. Derfor siger vi, at vi producerer varme møbler.